Sådan nu er første nat hjemme overstået.
Jeg havde så svært ved at falde i søvn, og jeg følte mig så alene.
Jeg var så glad og tilfreds i går, med alt hvad jeg har opnået dette halve år på psykiatrisk. Alle de ting jeg har været igennem, alle de ned ture og ting stemmerne har fortalt mig.
Men hun er det som om det hele er faldet til jorden, at jeg slet ikke er stolt af mig selv mere. At jeg er klar til at bukke under igen for at komme tilbage til "fællesskabet", og de vante omgivelser.
Jeg har ikke lyst til at give op alleredet efter en nat.
Det var mine tanker kort for nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar